Profiler

Her er nogle af de bedste om mest betydningsfulde dyr som har været i besætningen hos Skovly Simmental gennem tiderne

Oversigt  

Skovly Lotus-ET
Skovly Lotus-ET er insemineringstyr og er født i besætningen. Tyren er særdeles kødpræget i både lår og kam, og har en fin overlinie samt prima lemmer, som gør at tyren har en god bevægelse. Lotus giver kalve med lav fødselsvægt. Tyren blev på Roskildeskuet 1998 tildelt 24 point og Ærespremie. Han blev bedste handyr og bedst i racen. Der udover blev Lotus nr. 2 i Interbreed, 1 point fra nr. 1. Lotus har der udover været udstillet på Agromeks elitedyrs udstilling i 1998 og 2000. Sæd købes gennem din kvægavlsforening. Husk at bestille den i god tid, hvis ikke tyren er på brugsplanen i din kvægavlsforening.
Skovly Un Poco (P)
Un Poco er stor og lang med særdeles bred kam og lænd. Meget bredt og middellangt kryds. Rigtig gode lår med stor bredde og dybde. Gode inderlår. Meget velstillede lemmer. Yderligere information, se under nyheder.
Bakkely D`Pau (PP)
Klitgårdens Ebba ( PP)
Sdr.Højrup Helena
Helena er en meget smuk og elegant ko med en stærk overlinie, god kam, dybe kødfyldte lår og gode lemmer der gør at hun har en fantastisk god bevægelse. Helena har i to sæsoner været TME ko Hun har været udstillet 3 gange og er blevet tildelt 3x23 point & ærespræmie, og har været Interbreedvinder i 1998 Hun ses her sammen med sin første TME kalv, Skovly Non-Stop, som er blevet individafprøvet med et godt resultat, og vidersolgt til avl.
Skovly Amanda (P)
Skovly Empire (P)
Skovly Erika (PP)
Skovly Felina (P)
Skovly Ibiza (PP)
Skovly Nicoline
Nicoline er første fødte afkom efter Skovly Lotus, født d. 12.07.97. Nicoline blev udstillet ved Roskilde dyrskue i 1999 for første gang. Hun blev tildelt 23 point & ærespræmie. Dommerens bedømmelse fra dengang lød som følger: "Stor harmonisk og elegant kvie. Bred og kødfyldt. Lemmer og bevægelse ok."
Skovly Opal (P)
Opal er efter DJK. Traction og udstillet første gang ved Roskilde Dyrskue i 2000. Dommerens kommentar til hende var flg: "En ualmindelig god kvie. Stor, elegant og harmonisk. Prima lemmer og bevægelse. Meget gode lår. I det hele taget kødfuld uden at nærme sig det klumpede. En meget smuk ung dame!" Hun blev tildelt 24 point & ærespræmie hvilket er usædvanligt for en kvie. Hun blev bedste kvie, samt bedst i racen.
Skovly Perle-ET
Skovly Perle er efter Harkaway Trapper (P) og udstillet første gang ved Roskilde Dyrskue i 2002. Hun blev tildelt 24 point og ærespremie. Hun blev bedste ko, samt 2. bedst i racen. Perle er en stor ko (158 cm. i krydshøjde) med store gode rammer. Hun har en god overlinie med god bredde i både kam og ryg. Hun har et godt langt kryds med en god krydsbredde, samt en god muskelfylde i lårene. Hun har stærke og velstillede lemmer, hvilket gør at hun har en god bevægelse. Alt i alt en ko med en god harmoni og et godt eksteriør.
Skovly Rasmine-ET (HP)
Skovly Rasmine (PP) er efter Harkaway Enforcer (HPF) og udstillet første gang ved Roskilde Dyrskue 2002. Hun blev tildelt 23 point, og blev nr. 2 i hendes hold (efter Skovly Rubin). Rasmine var i skarp konkurrence med Rubin om fløjpladsen, men måtte tage til takke med en flot 2. plads. Hun er passende stor med gode rammer, og en god overlinie. Hun har en god bredde i både kam og ryg, samt en ekstrem god muskelfylde i lårene. Hendes bevægelse er ligeledes o.k.
Skovly Rubin (P)
Skovly Rubin (P) er efter Marywood New Century (P) og udstillet første gang ved Roskilde Dyrskue 2002. Hun blev tildelt 23 point og ærespremie. Hun blev bedste kvie, samt 2. bedste hundyr (efter Skovly Perle). Rubin er en elegant kvie med en god udstråling. Hun er passende stor med gode rammer og en god muskelfylde i både ryg og lår. Hun har gode velstillede lemmer og bevæger sig rigtigt godt.
Staunhede Grandi (PP)
Vingegård Roxanne (P)
Vingegård Roxanne (P) er efter Middelhede Impuls og udstillet første gang ved Roskilde Dyrskue 2002. Roxanne blev tildelt 23 point, og blev 3. bedste hundyr (efter Skovly Perle og Skovly Rubin). Hun er i forhold til sin alder en stor og kødfuld kvie. Hun har gode rammer med en stærk overlinie og en ekstrem god bredde i kam og ryg. Der udover har hun gode krydsrammer med en rigtig god muskelfylde i lårene. Hun har velstillede lemmer og en god bevægelse.
© Skovly Simmental 2005 - 2024 - Kontakt
webdesign: Jonas Dramsgaard Petersen